Fiskeskipper prioriterer bevarelsen af Bønnerup Havn som en aktiv fiskerihavn

Tekst og foto: Mogens Greve

Trawleren RS 151 Ejca er som Bønnerups største fiskefartøj også en vigtig brik i forretningen Bønnerup Havn.
Indehaver Ejner Thomassen hentede skroget i Polen i 2002 og slæbte det til et værft i Skagen.
”10. januar 2003 sejlede vi ud første gang,” fortæller Ejner.
”Det var hårde tider og masser af uheld med båden.”

–

Prioriterer det lokale

Efter nogle dage på havet vender RS 151 Ejca og Ejner og Jan altid tilbage til Bønnerup Havn med lasten af fisk.
”Jan har været med siden 18. oktober 1993,” fortæller Ejner og tilføjer smilende, at det med at huske datoer altid har hængt ved.
”Jeg prioriterer at støtte Bønnerup Havn og Bønnerup Fiskeriforening.”
Ejner savner dog tidligere tiders konkurrence mellem havnens fiskeopkøbere. I dag er der kun én tilbage.
”Jeg ønsker alt godt for Bønnerup Fisk og indehaver Klaus Dethlefsen. Men priserne er bare så meget bedre andre steder, at jeg er nødt til at sende fisken videre.”
Fisk og hummere sendes nu til henholdsvis Strandby Fisk og Læsø Fiskeindustri i Skagen.
”Den første uge tjente jeg 25.000 kroner på at sende lasten til Skagen. De to virksomheder i Skagen betaler transporten, og andre fiskere her fra Bønnerup har nogle gange også fisk med.”

–

Fisken skal landes i Bønnerup

Bønnerup Fiskeriforening får en del af indtægten, uanset om de fangede fisk sælges i Bønnerup eller et andet sted.
Anderledes ser det ud for Bønnerup Havn.
”Havnen får kun indtægt af de fisk, der landes her i Bønnerup,” fortæller havnefoged Niels Erik Nørgaard.
”Hvor fisken derefter sælges, har derimod ingen indflydelse på havnens økonomi.”
RS 151 Ejca er således en betydende brik i havnens drift.
”Ikke mindst takket være loyale fiskere som Ejner har Bønnerup i dag en moderne og velfungerende fiskerihavn. Men det er også nødvendigt, at vi står sammen om at bevare det lokale fiskeri.”
Og Ejner tror på det, hver gang han hopper på båden og sejler ud.
”Som fisker skal du være optimist og tro på det,” siger han.
”Jeg holder mig helt ude af det brokkeri og surmulen, som nogle fiskere bruger alt for meget tid på. Hvis du vil Bønnerup, og hvis du vil havnen, skal du også have en loyal og positiv indstilling.”

–

Fra landkrabbe til bundgarnsfisker

Ejner stammer fra Glesborg og bor i dag i Bønnerup.
”Fra jeg var 8 år, arbejdede jeg efter skoletid sammen med mine to brødre på en gård i nærheden. Jeg var skoletræt og fik øje på, at jeg med en fast aftale med en fisker havde lov til at gå ud af skolen.”
En karl på gården skabte kontakten til en bundgarnsfisker i Bønnerup, og en tidlig søndag morgen i marts 1981 blev fiskeriet prøvet af.
”Det blæste virkelig meget, og klokken blev 9, før vi stævnede ud. Skibet sejlede på højkant, og jeg var SÅ bange – bange for, at vi skulle tippe bagover. Uden det rigtige tøj frøs jeg samtidig som en lille hund.”
Målet var fire bundgarn i Gjerrild Bugt.
”Jeg blev ikke søsyg, og har i øvrigt aldrig været det. En uge senere sagde jeg farvel til 8. klasse og afleverede skolebøgerne.”
Samtidig trængte Ejner også til at komme hjemmefra.
”Jeg fik hyre ved Jørgen og var så heldig også at få kost og logi ved ham. Han var virkelig flink ved mig.”
Og så fortæller Ejner ellers løs om sine forskellige jobs – med nøjagtige tidsangivelser.
”Jeg kom også til en garnfisker. Men han var streng og smækkede lussinger, så efter fire måneder var det slut med det.”
På et tidspunkt hed det 6 måneders skipperskole i Frederikshavn sammen med to andre fra Bønnerup.
”Vi boede på sømandshjemmet i Strandby. Den ene havde bil, så vi kom nemt frem og tilbage – og hjem til Bønnerup i weekenderne.”
Nogle år efter at have bygget hus i Bønnerup, blev Ejner 4. maj 1990 ejer af sit første fiskerfartøj.

–

Næste generation

Den ældste søn, Anders, har hyre på en båd i Grenaa.
Ejeren bor i Ebeltoft og har tidligere fisket derfra.
”Jeg har lært Anders at splejse, men nu har han bedt om en instruktion igen.”
Ejner siger, at det er på de små både, du lærer at fiske.
”Men du skal også ville det, for at kunne det. Anders kan ikke sy/bøde garn, og jeg ved ikke, om han vil fiskeriet nok til en dag at kunne overtage min båd.”
Men der er nu heller ikke udsigt til, at den mulighed byder sig lige straks.
”Så længe helbredet holder, bliver jeg ved med at fiske – og altid fra Bønnerup.”