Lystbådehavnen
Alle 250 kajpladser i lystbådehavnens to bassiner har adgang til el og vand.
Havnen ligger naturskønt på toppen af Jyllands næse – med børnevenlige badestrande til begge sider. Langs vandet er der naturstier mod både øst og vest, til enten Gjerrild eller Fjellerup.
Autocampere
Autocamperpladsen ligger langs stranden på parkeringspladsens vestlige side. Nyd den fantastiske udsigt over strand og Kattegat – i første parket til de smukke solnedgange.
Billettering sker i automaten ved indgangen til havnekontoret.
Slæbested
Ved vestmolens slæbested er der parkeringsmulighed for bil og bådtrailer, mens du/I er ude at fiske. Der er også en fiskerenseplads, så fangsten bagefter kan renses og skylles og affaldet bortskaffes.
Adgangskort købes i automaten ved havnekontoret.
Fiskerihavnen
Fiskerihavnen har to bassiner med det der nu engang hører sig til på en rigtig fiskerihavn. Arbejdspladsen har blandt andet lossekran, bødehal og fiskeriforeningsbygning – og kajplads til at reparere både og grej.
I fiskepakhusene tæt ved pakkes og sendes dagligt fisk til hele EU.