Bønnerup Havn ejes og drives af Fonden Bønnerup Fiskeri- og Lystbådehavn.
Fonden er stiftet i 2015 ved sammenlægning af de to fonde, som indtil da ejede og drev henholdsvis fiskerihavnen og lystbådehavnen.

Udover at drive fiskeri- og lystbådehavn udlejer fonden bygninger til erhvervsformål og arealer til ferieboliger og til erhvervsformål – herunder pladser til syv vindmøller.

 

Plads til alle

Havnens motto er ”Plads til alle”, hvilket signalerer, at turister, fiskere, fastliggere, “indfødte”, gæstesejlere og autocampere m.m. er velkomne.
Helt i overensstemmelse med mottoet kan alle frit færdes til fods på havnearealerne.
Du opfordres dog til at tage hensyn til erhvervsaktiviteterne på havnen og hjælpe med til at holde havnen ren og pæn ved ikke at smide affald.

Primært om sommeren er der forskellige aktiviteter på havnen for både børn og voksne.
– ofte arrangeret af frivillige.

 

Alle stortrives

  • børn med lyst til krabbejagt
  • unge med hang til grillhygge
  • voksne med en forkærlighed for naturoplevelser
  • bedsteforældre med en ikke helt så stærk fysik
  • folk med hang til dejlig frisk fisk og en shopping tur i havnens forretninger

Ofte sluttes der af med “verdens” (Bønnerups) største isvaffel.