Vi har fået masteskur på Bønnerup Havn.

Dette er lykkes ved hjælp af en række sponsorer, der har bidraget med byggematerialer, mens en flok frivillige har stået for byggeriet. Det lykkedes fotografen at samle 3 ud af 4 byggemænd. Bent har stået i spidsen for byggeriet, mens Charles, Bjarne og Hotter har hjulpet, selvom de dårligt havde tid, da de også skulle i gang med at lave brohoved på D broen… Faktisk havde Hotter så lidt tid, at han ikke nåede med på billedet.

Bent har lagt sin mast ind på det nye mastestativ, da han skulle teste den nye mastevogn og være sikker på han kunne komme ind i skuret med masten uden at støde på noget.

Når i skal have lagt masten ind i skuret er det vigtigt, at i afmontere salingshorn og andre dele der stikker ud, inden masten bliver lagt på plads. I skal desuden en tur forbi havnekontoret og have et mærke til masten og i kan her også få koden til låsen.