Regeringens fiskeriforbud i Kattegat truer lokalsamfund og en af Norddjurs kommunes mest besøgte attraktioner, Bønnerup Havn
Bønnerup Havns Fondsbestyrelse ser med stor bekymring på regeringens beslutning om at indføre vidtrækkende fiskerestriktioner i Kattegat. Dette tiltag truer ikke blot fiskernes levebrød, men også det lille lokalsamfund og den danske forsyningskæde med vores lokale fiskemand i fokus.
Fiskerne i Kattegat har gennem generationer skabt en bæredygtig fiskerikultur, der bygger på viden, erfaring og respekt for havet. De seneste års begrænsninger har allerede haft store konsekvenser, men den nye beslutning om at reducere det tilladte fiskeareal til under 10 procent vil være en stor byrde for det lille lokalsamfund – især for de mindre fiskere, der i forvejen har de mest skånsomme fangstmetoder og laveste CO₂-udledning.
Vores lille lokalsamfund er på mange måder afhængigt af livet på Bønnerup Havn, både de afledte indtægter til havnen, men også hele turismen, som hænger tæt sammen med udflugtsmålet med den lokale charme på havnen.
Det er med tiltagende bekymring, at regeringen ikke indtænker landdistrikterne, der i forvejen er hårdt presset på overlevelse. Ligesom erfaringerne fra tidligere havlukninger desværre ikke viser den forventede genopblomstring af livet på havbunden.
Samtidig er det meget bekymrende med tanke på amerikanisering og manglende faktuel viden, når en dansk minister på vidtrækkende medier fremstår med fejlagtig viden om fangstmetoder. Der er enorme forskelle på de mange former for fartøjer og trawlredskaber. Det er vigtigt at tage hensyn til forskellige perspektiver og videnskabelige beviser, når man laver restriktioner med så afledte omfattende konsekvenser.
Danske fiskere ofres – mens udenlandske trawlere fortsætter
Med de nye restriktioner rammes danske fiskere hårdt, mens udenlandske fartøjer fortsat får lov at fiske i Kattegat. Afledt skal klimaregnskabet globalt indtænkes, så der ikke laves restriktioner, som samlet set belaster mere end gavnet. Det er en uholdbar situation, der skaber ulighed og skader det lokale erhvervsliv.
Bønnerup Havns Fondsbestyrelse ønsker i høj grad en beskyttelse af det danske havmiljø baseret på viden og effektive tiltag og med en hensyntagen til de afledte effekter – Her et lokalsamfund som står med de afledte konsekvenser.
Bønnerup Havns Fondsbestyrelse opfordrer regeringen til at genoverveje sin beslutning og i stedet sikre en bæredygtig fremtid for dansk fiskeri. Vi kræver en miljøpolitik og en fiskeripolitik, der er baseret på videnskabelige fakta og retfærdige vilkår med fokus på lokalsamfundet og afprøvet viden.
Vi ønsker udvikling, ikke afvikling hverken omkring vores lokale fiskere eller vores lille samfund ! Og vi ønsker de nødvendige miljømæssige tiltag sker på baggrund af faktuel viden
For yderligere oplysninger kan Bønnerup Havns formand for Fondsbestyrelsen Tina Lykke Andersen kontaktes på mail tinalykkeandersen@outlook.dk eller tlf. +45 20415183
Bønnerup Havn
Tina Lykke Andersen
Formand

https://fiskerforum.dk/pinligt-propaganda-show-leunicke-miskrediterer-dansk-fiskeri
Forbud mod bundtrawl rammer Læsø hårdt: ‘Fuldstændig fatale konsekvenser’ Thomas Christiansens oldefar var fisker på Læsø. Hans farfar var fisker. Hans far var fisker. Og han har selv fisket fra øen i Kattegat i 35 år. Men nu kan det være slut, frygter han. Ifølge regeringens nye fiskeriudspil skal det forbydes at fiske med bundtrawl i dele af Kattegat, blandt … www.dr.dk |
Læs bla artikel på Altinget https://www.altinget.dk/artikel/fiskerne-slipper-for-co2-afgift-men-faar-trawl-forbud-til-gengaeld
Fiskerne slipper for CO2-afgift, men får et omfattende trawl-forbud til gengæld Regeringen vil udskyde fiskeriets CO2-afgift indtil 2030, men samtidig vil regeringen indføre forbud mod trawlfiskeri i hele Bælthavet og udvalgte steder i Kattegat. Det fremgår af regeringens udspil til forhandlinger om en ny fiskeriaftale. www.altinget.dk |
https://fiskerforum.dk/pinligt-propaganda-show-leunicke-miskrediterer-dansk-fiskeri
![]() | Pinligt propaganda-show: »Leunicke« miskrediterer dansk fiskeri Miljøminister Magnus Heunicke (S) har netop leveret, ét af de mest misvisende og tendentiøse indslag nogensinde fremstillet, i forsøget på at retfærdiggøre det massive trawlforbud i danske farvande, som netop er blevet lanceret i SVM-Regeringens forslag til »en ny kurs for dansk fiskeri« fiskerforum.dk |