Hvad du har brug for – og mere til

Bønnerup Lystbådehavn råder over topmoderne faciliteter.

 

Lystbådehavnens to bassiner tæller 250 kajpladser, alle med adgang til el og vand. Havnen ligger naturskønt på toppen af Jyllands næse, med børnevenlige badestrande til begge sider, langs vandet er der naturstier mod både øst og vest, til enten Gjerrild eller Fjellerup.

Servicebygningen, som ligger ved indkørslen til fiskerihavnen, har nye moderne toilet- og badefaciliteter, herunder familiebaderum, handicaprum, vaskemaskine og tørretumbler.
For at få adgang til faciliteterne bruges havnekort. Kortautomat findes i gangen ved havnekontoret i Fælleshuset.

 

På nordsiden af servicebygningen sidder en hjertestarter.

 

Fælleshuset, som ligger i det sydøstlige hjørne af lystbådehavnen, indeholder i stueetagen, udover havnekontor, betalings- og kortautomat, en skipperstue med køkkenfaciliteter, toiletter samt stor udendørs terrasse med fællesgrill.
På første sal er der opholdsstue med TV, video og musikanlæg samt spil, bøger, film og musik til børn og voksne, desuden er der et stort mødelokale.
Bønnerup Strand Bådelaug har klublokale i Fælleshuset. Fælleshuset fungerer også som klubhus for Bønnerup Strand Strandjagt og Lystfiskerforening.
Rundt på arealer og faste broer er der borde, bænke og grill til fri afbenyttelse. Bag promenadebroen kan børnene gå på krabbejagt.

Hvis du ønsker at få plads i vore havn kan se taksterne her.

På sydsiden af den gule bygning ved den faste del af bro D sidder en hjertestarter.